29. mar. 2023
Af Sofie Nymand

Elsker du DRs dramaserier? Snart forsvinder flere fra streaming

Familien Sommer i DRs dramaserie "Sommer"
Familien Sommer i DRs dramaserie "Sommer"
Foto: Mike Kollöffel/ DR
Man skal være hurtig, hvis man skal gense nogle af DRs bedste dramaserier.

Har du planer om at gense Lisbet Dahl og Jesper Langberg som det hårdtprøvede ægtepar Sofia og Christian Sommer?

Eller måske Cecilie Stenspil som livvagt?

Så skal du være hurtig.

Flere af DRs dramaserier forsvinder nemlig snart fra streamingtjenesten DRTV.

Det gælder blandt andre ”Sommer” og ”Livvagterne”, som fjernes fra streaming den 7. april.

Det fremgår af kategorien Sidste Chance på DRs hjemmeside.

Derudover kan man fra april ikke se DR3-serierne ”Lover”, ”Om natten lyver jeg” og ”Fredløs”.

Læs mere om: