
Endelig er der godt nyt: Bente Scavenius deler en dejlig nyhed

Det var en ærgerlig Bente Scavenius, som i foråret måtte meddele, at optagelserne til en ny sæson af ”Verdensdamerne” var blevet udskudt.
Men nu har den 80-årige kunstkritiker delt en dejlig nyhed.
I et opslag på Instagram fortæller Bente Scavenius, at optagelserne til sæson 4 af DR-programmet endelig er gået i gang.
Og det er langt fra Danmark. Hun er nemlig rejst til Grønland sammen med sine to rejsemakkere og veninder, Lotte Freddie og Merete A. Baird.
Bente Scavenius skriver, at alle tre verdensdamer nu er samlet i Nuuk, og at de er i fuld gang med optagelser i sol og regn.
Hendes 90-årige veninde, modeskribenten Lotte Freddie, har også delt billeder fra optagelserne på Grønland i opslag på Instagram.

På et af billederne, der kan ses her, står hun sammen med Bente Scavenius og Merete A. Baird foran et kæmpe isbjerg.

Sæson 4 af ”Verdensdamerne” sendes efter planen på DR1 senere på året.
