3. nov. 2014
Af Karina Didriksen

Esben Bjerre og kæresten var ikke forberedte på forældrerollen

Esben Bjerre og Sisse Sejr-Nørgaard.
Esben Bjerre og Sisse Sejr-Nørgaard.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Livet blev vendt op og ned for Monte Carlo-værten og Sisse Sejr-Nørgaard, da de i sommer blev forældre til datteren Elly.

Sisse Sejr-Nørgaards liv var fyldt med fest og farver, da hun fandt ud af, at hun var blevet gravid ved et uheld, og at hun og kæresten Esben Bjerre skulle være forældre.

I begyndelsen havde både hun og den 27-årige Monte Carlo-vært svært ved at forestille sig et liv som forældre, men de besluttede sig for at beholde barnet.

- Vi tog panisk til koncerter og rockede med, mens jeg drak cola, for at overbevise os selv om, at det kunne vi sagtens. Til sidst nåede vi frem til, at vi var nødt til at få barnet. Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg i en alder af 30 år fik en abort. Det kunne han godt forstå. Han sagde, at han hele tiden havde vidst, at hvis vi blev kærester, var det med hele pakken, fortæller Sisse Sejr-Nørgaard til Eurowoman.

Den største gave

Hun er uddannet journalist og har både arbejdet i tabloid- og TV-branchen, og det var noget af en omvæltning for hende, at hun pludselig skulle på barsel og være hjemme sammen med datteren Elly hver dag.

31-årige Sisse Sejr-Nørgaard indrømmer, at hun keder sig under sin barsel, og at hun savner spontaniteten ved at kunne gå i byen og til frisør, når det passer hende.

Men når hun kigger på sin knap fire måneder gamle datter, ved hun også, at hun og kæresten har fået den største gave.

Læs mere om: