Eva Harlou er igen vært på X Factor

Foto: Lars H. Laursen
TV-værten glæder sig til den nye sæson af det populære TV-program.

Tirsdag formiddag offentliggjorde DR, at Eva Harlou vender tilbage som ”X Factor”-vært, når endnu en omgang af programmet løber over skærmen næste år.

- Det var en stor oplevelse at være værtinde for ’X Factor’. Deltagerne bed sig – på hver deres måde – fast i mit hjerte, og det var både udfordrende og spændende at være en del af så stor en tv-produktion. Jeg er stolt over, at vi kom så godt i land med sidste sæson, og jeg er meget glad for at kunne fortsætte som værtinde, udtaler Eva Harlou.

- Sidste sæson var jeg den nye værtinde. I år er jeg bare Eva! Deltagerne og seerne kender mig allerede, og det giver mig ro til at fokusere på at give alle seerne og de medvirkende den bedst mulige oplevelse. Jeg ved, at ’X Factor’ kommer til at fylde meget i mit liv igen. Det bliver med garanti ikke kedeligt, og jeg er meget spændt på at komme i gang, tilføjer hun.

Går du med en drøm om at vinde konkurrencen, er der stadig mulighed for at komme til precasting.

Der er i precasting i Aarhus den 19. august på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C, og i København den 23. august i Koncerthuset, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.

Dørene åbner klokken 9.30, og DR opfordrer deltagere til at komme i god tid.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden