Fællessang med Phillip Faber: Kom med bag kameraet
Hver morgen og fredag efter fredag er der mange tusind danskere, der synger med hjemme fra stuen, når Phillip Faber og en række danske musikere synger for i ”Fællessang – hver for sig” på DR1.
TV-konceptet er et hit under coronakrisen, men under optagelserne af programmerne er man som så mange andre steder nødt til at tage forbehold for den helt særligt situation, som Danmark og resten af verden befinder sig i.
Fire mand sørger for fællessang
Derfor er der også ganske få mennesker til stede, når Phillip Faber synger for på fællessangen.
Holdet tæller foruden Phillip Faber selv en kameramand, en lydmand og en producer. Programmerne bliver optaget direkte hjemme fra Phillip Fabers chef på Østerbro, som har stillet sin musikstue til rådighed.
Hvis man klikker her, kan man komme med bag kulissen og se, hvordan det foregår, når ”Fællessang – hver for sig” bliver optaget.
Phillip Faber har tidligere røbet, at fællessangen fortsætter indtil mindst til 1. maj.