Fanny Louise Bernth fra Herrens veje: Fantastisk at arbejde med Lars Mikkelsen

Fanny Louise Bernth.

Fanny Louise Bernth.

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

I ”Herrens veje” spiller Fanny Louise Bernth lægen Emilie, der har et anstrengt forhold til Lars Mikkelsens karakter, Johannes.

Søndag, 21. oktober 2018 - af Karina Didriksen

Der er mildest talt ikke ret varme følelser imellem lægen Emilie og hendes søns farfar, præsten Johannes Krogh, i DR1-serien ”Herrens veje”.

Heldigvis har skuespillerne bag rollerne, Fanny Louise Bernth og Lars Mikkelsen, et godt forhold til hinanden.

- Det var helt fantastisk at arbejde sammen med Lars. Jeg har lært meget af ham, og jeg tror også, at det kommer til at præge mig senere hen, fortæller Fanny Louise Bernth til BILLED-BLADET.

 

Intelligente skuespillere

Det er ikke kun Lars Mikkelsen, men også Ann Eleonora Jørgensen, som 30-årige Fanny Louise Bernth har nydt at arbejde sammen med.

- De er begge meget reflekterende og intelligente skuespillere, så jeg er rigtig glad for at have lært dem at kende, siger hun med et smil og tilføjer:

- Det fede ved min rolle er, at jeg nærmest har fået en filmuddannelse i løbet af optagelserne til serien. Jeg har fået fire år på teaterskolen og to år på DR’s skole, så det er vildt dejligt. 

Fanny Louise Bernth kan ses i ”Herrens veje II” hver søndag kl. 20.00. 

Foto: Tine Harden/DR