10. mar. 2011
Af af Preben Petersen

Felix Smith er taget på orlov

Felix Smith
Felix Smith
Foto: Krestine Havemann
Den 34-årige vært Felix Smith skød tre måneders afslapning i gang med en solid fadøl.

Da projektørerne slukkede, kameraerne blev pakket sammen, og publikum gik ud i aftenkulden foran Ballerup Super Arena efter Det Danske Melodi Grand Prix for voksne, startede den ene af showets to værter Felix Smith tre måneders orlov.

Den afslappede vært skød på fornuftigste vis sin arbejdsfrihed i gang med en kølig fadøl.

- Min orlov er lige startet for en time siden, så jeg har det rigtig godt, fortalte han til ugebladet Her & Nu, mens han smilende hævede sit glas med øl.

For at den inkarnerede Barnaby-fan Felix Smith ikke helt skal miste forbindelsen til TV-verdenen, kan vi på BILLED-BLADET kun opfordre ham til at begynde at samle på den kommende serie af dvd'er med den lige så spændende Inspector Morse, som skydes i gang i den kommende uge (uge 11). Vi giver den første gratis.

Læs mere om: