
Ferien tog en drejning: Da det skete, måtte Stéphanie Surrugue forlade flyet

Stéphanie Surrugue er vant til at rejse rundt i verden som korrespondent for DR, men i weekenden nød hun en hyggelig tur til Portugal med nogle venner.
Miniferien endte dog langt fra, som hun havde regnet med.
Stéphanie Surrugue sad i flyet og ventede på at det skulle lette og sætte kursen mod Danmark, da hun fik beskeden.
Mandag blev Portugal og Spanien pludselig ramt af et omfattende strømsvigt, og DR-korrespondenten måtte straks gå i arbejds-mode.
Hun skriver i et opslag på Instagram, at en weekendtur med slænget endte i strømsvigt, kaos og masser af arbejde.
Stéphanie Surrugue forklarer, at hun for første gang nogensinde måtte sige til flypersonalet, at hun var journalist og var nødt til at komme af flyet!
Det lykkedes, og i timerne efter var hun med til at dække episoden for DR.

Hun oplyser, at strømsvigtet har lært hende nogle vigtige ting – særligt, at det er en meget god idé at rejse med en powerbank i bagagen, så man altid kan oplade sin telefon.
Stéphanie Surrugue var glad for at opleve, at der var rigtig mange folk, som bevarede roen på trods af det kaos, de pludselig endte i.
Tirsdag vendte strømmen tilbage i Portugal og Spanien, og DR-værten er nu på vej hjem.
