Finn var savnet til X Factor-finalen
60-årige Rie nød at være med til finaleshow i Herning, men hun savnede sin makker, 56-årige Finn, der valgte at blive væk.
- Det har været en fantastisk inspiration at være med i "X Factor", og jeg har allerede tre nye sange klar, som Thomas Blachman og Claus Hempler vil hjælpe mig med, fortalte en glad Rie til BILLED-BLADET ved finaleshowet.
Her optrådte hun, sammen med de øvrige udstemte liveshowdeltagere i et flot show.
- Men jeg er ked af, at Finn ikke var med. Finn havde en dårlig fornemmelse med den sang, vi skulle synge (”Vi er helte” af Bjørnskov, red.), så han havde ikke lyst til at være med. Det respekterer jeg selvfølgelig, og der er no bad feelings, men jeg ville rigtig gerne have, han havde været med, forklarede Rie.
Succes-duoen Citybois, der har været i gruppekategorien sammen med Finn & Rie, var helt enige.
- Vi savner dig Finn!! råbte de på den røde løber.