
Flemming Møldrup: På bilferie med hustruen

Flemming Møldrup fra ”Kender du typen” holder ferie på de danske landeveje i sommerferien – først med sin datter og senere med hustruen Rikke Rasmussen.
- Når min datter og jeg har været på roadtrip i Danmark, genoptager jeg danmarksturen med min hustru, fortæller Møldrup til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Vi skal køre lidt rundt og besøge nogle venner på Fanø og i Klitmøller, så jeg kommer virkelig rundt i Danmark til sommer.
Elsker ferie i Danmark
51-årige Flemming Møldrup glæder sig til at holde ferie med hustruen på dansk grund.
- Det bliver superdejligt, for jeg elsker at holde ferie herhjemme og har ikke været på sommerferie i udlandet i mange år, forklarer livsstilseksperten og tilføjer:

- Jeg kan næsten ikke nænne at rejse fra det grønne Danmark om sommeren, når solen endelig skinner. Jeg plejer at rejse om vinteren eller tager på nogle storbyferier i løbet af året.