7. sep. 2013
Af Jan Bergman

Første mentor ude af Mentor

Lucy Love er ude af Mentor
Mentee Selina Jane med sin udgået mentor Lucy Love i DR's underholdningsprogram "Mentor"
foto: DR/Agnete Schlichtkrull
Fredag aften blev det et farvel til den først mentor i Blachmans nye musikshow på DR – Lucy Love fik seernes exit.

Da ”Mentor” løb over skærmen fredag aften, var det seernes stemmer, der afgjorde, at det var Lucy Love og Nikolaj Nørlund, der havde udfyldt deres roller som mentorer dårligst og derfor skulle sende deres mentees ud i omsang.

Seerne stemte igen og det endelig resultat blev, at Nikolaj Nørlund fik lov til at blive i programmet, mens Lucy Love måtte sige farvel til sin mentee Selina Jane og forlade programmet.

Da Lucy Love blev stemt ud af programmet, skulle Blachman samtidig finde en ny mentor til Selina Jane. Hun ønskede selv at få Nikolaj Steen som sin nye mentor, hvilket Thomas Blachman valgte at honorere.

Det betyder, at Nikolaj Steen den kommende uge har ikke blot en, men to mentees, og dermed får ekstra travlt med sit mentor-arbejde.

I næste live udgave af "Mentor" ser holdene således ud – programmet sendes fredag 13. september kl.20.00 på DR1:

  • Anne Dorte Michelsen er mentor for Simon Glöde
  • Julie Berthelsen er mentor for Julie Bjerre
  • Nikolaj Steen er mentor for Adrian Mikkelsen og Selina Jane
  • Nikolaj Nørlund er mentor for Cecilie Trolle
  • Waqas Qadri er mentor for Magnus Noach

Læs mere om: