
Frank og Lise-Lotte fra Hotel Romantik: Derfor er de ikke blevet kærester

Lynhurtigt fik Frank og Lise-Lotte øjnene op for hinanden i ”Hotel Romantik”, og de var også de første, den kom en tur i hytten i de smukke, schweiziske omgivelser.
Efter et fantastisk ophold i Alperne gik turen atter hjem til Danmark.
- Det gik jo godt, da vi kom hjem. Vi havde meget at se til, og Frank og jeg havde begge planlagt nogle rejser hver for sig. Du skulle til Gambia, siger Lise-Lotte.

- Og du skulle til Gran Canaria, tilføjer Frank.
- Vi havde kysset og holdt i hånd og grinet, men vi havde ikke udviklet det til mere dernede, og vi var stadig i den fase, da vi kom hjem, fortæller Lise-Lotte.
Hun og Frank skulle finde ud af, hvad fremtiden skulle bringe, og foruden travlhed hver for sig var de heller ikke enige om alt.
Særligt Lise-Lotte holdt igen i forhold til den romantiske relation, blandt andet fordi hun ikke ønskede at såre Frank.
- Vi var ikke helt enige om tingene, og der skete en masse, da vi kom hjem. Det var mig, der trak mig. Det hele gik alt for stærkt, siger Lise-Lotte og uddyber:
- Det er i bund og grund, som når man er 16. Det er noget med dine følelser. Jeg er rigtig glad for Franks venskab, men der mangler lige det sidste. Jeg havde håbet, det ville komme, da vi kom hjem, men det gjorde det ikke, forklarer Lise-Lotte, der ikke var på samme stadie som Frank, og som hurtigt blev klar over, at de ikke havde nogen romantisk fremtid sammen.
- Jeg er rigtig, glad for Frank som ven, men der mangler lige det sidste, forklarer Lise-Lotte.
Hun og Frank har haft travlt hver for sig, men i forbindelse med at programmet er blevet sendt, har de set mere til hinanden på et venskabeligt plan, og i dag betragter de hinanden som rigtig gode venner.

