17. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak
Gellerup fejrer X Factor-Baraa
Baraa
Hanne Juul / BILLED-BLADET
Selvom han blev sendt hjem af Lina, kan Baraa være stolt af sin "X Factor"-indsats. Det mener de i hvert fald i Aarhus-bydelen Gellerup, hvor han kommer fra. De fejrer ham med en stor fest onsdag.
Baraa er Gellerups store "X Factor"-stjerne anno 2015, og selvom det nu er slut med liveshows for hans vedkommende, vil hans hjemby gerne fejre ham.
Derfor er der fest i A-toget i Gellerup ved Aarhus onsdag kl. 16.30, og alle er velkomne, oplyser Trille Lucassen, der er cirkusdirektør i Cirkus Tværs, hvor Baraa har været medlem i fem år og optrådt som trapez-artist og sanger.
- Baraa har gjort det rigtig godt i "X Factor", hvor han har optrådt ydmygt, med god stil og med benene på jorden, selvom det har lugtet rigtig meget af stjernedrys, siger Trille Lucassen i en pressemeddelelse.
LÆS MERE: Eva Harlou kom direkte fra X Factor til BILLED-BLADETs TV-GULD-fest