17. okt. 2018
Af Annemette Mikkelsen

Gift ved første blik-deltagerne oplever overvældende opmærksomhed

Michael Harders og Kathrine Gosvig Kelså. 
Michael Harders og Kathrine Gosvig Kelså.
Foto: Martin Høien
Femte sæson af ”Gift ved første blik” er netop slut. Og deltagerne har fået overvældende meget opmærksomhed, mens programmerne har kørt på DR1. Læs her, hvordan de har oplevet at blive genkendt så ofte.

- Jeg var i byen i Slagelse forleden. Jeg kom gående midt på gaden sammen med mine venner, og så kommer der to piger, som bare skreg hele gaden op: ”Det er jo Ronnie fra Gift ved første blik!” Og de gik bare helt amok, og ville have selfies. Det var helt surrealistisk - men ret sjovt, griner Ronnie Jørgensen, om en af de mange oplevelser han har haft efter programmerne har ramt sendefladen.

Og Ronnie er ikke den eneste af deltagerne, som har oplevet at få overvældende meget opmærksomhed.

Eva og Cecilie i byen

Eva Lundberg og Cecilie Basnov fandt ikke kærligheden gennem programmet – men de fandt et venskab med hinanden. Damerne var forleden i byen i Køge, hvor de gennem hele aftenen var omsværmet af folk, som lige ville give dem en glad kommentar med på vejen.

- Mange kom og sagde: ”I er bare så cool”. En ville også have en selfie med os, fordi hans kone var fan af programmet, siger Cecilie Basnov, som desuden fortæller, at hun kun har fået én modbydelig henvendelse, som hun blot valgte at ignorere.

Folk hepper på os

Michael Harders og Kathrine Gosvig Kelså har tilmed oplevet mange stirrende blikke og brede smil blive sendt i deres retning. De havde ligefrem en følelse af, at have et lille heppekor med når de slentrede ned ad gågaden i Silkeborg. Folk heppede på deres kærlighed.

- Der er altid sådan tre-fire som siger: ”Hvor er det godt” og ”Hvor gør det mig glad”, når de ser os sammen, lyder det fra Kathrine.

Hvordan det går med parrenes kærlighedsliv nu, kan du læse alt om i denne uges BILLED-BLADET, som er på gaden den 18. oktober. Her kan du blandt andet se Ronnies nye kæreste.

Læs mere om: