Gift ved første blik: Derfor gik Vanessa alene op ad kirkegulvet

Vanessa og Stefan er deltagere i denne sæson af "Gift ved første blik".
Bemærkede du det? Da 29-årige Vanessa Flensborg skulle giftes med 27-årige Stefan Valentin Larsen i DR’s hitserie ”Gift ved første blik” blev bruden ikke fulgt op ad kirkegulvet.
– Jeg havde ikke behov for, at blive fulgt op, og min far havde heller ikke behovet for at gøre det. Så jeg tænkte, at de skridt kunne jeg godt gå selv.
-Det uformelle passede mig fint. Jeg tror ikke det er mig, hvis det skal slås alt for stort op, fortæller Vanessa.
I det intense øjeblik tænkte Stefan slet heller ikke på, at hun gik de famøse skridt alene. Han husker kun én bestemt ting:
– Hun smilte meget. Og selvom vi begge var nervøse og spændte på alt, så smilte hun. Og det synes jeg var fantastisk. Lige da jeg ser det faldt en tung sten fra hjertet – fordi så var hun ikke skuffet ved første blik. Det var beroligende, fortalte Stefan glad.
Nød hinandens selskab
Parret faldt hurtigt godt i spænd, og der var ikke mangel på emner at tale om. Stemningen til festen var derfor også afslappet og særdeles hyggelig – og det var ikke kun de nygifte, som nød hinandens selskab:
- Vores familier og venner faldt rigtig godt i spænd. Jeg tror ikke på, at man kunne se, hvem der tilhørte hvem – i hvert fald ikke da vi kom ud til festen, sagde Stefan.
Om kærligheden for alvor spirer mellem Vanessa og Stefan må seerne vente i spænding med at se, som sæsonen udvikler sig.
Gift ved første blik bliver sendt hver onsdag kl. 20.
Se deltagerne herunder:


Eva er coach og bor i Solrød.


Carsten er brandmester i København og bor i Skælskør.


Cecilie arbejder som dealer på et kasino. Hun bor i egen lejlighed i Roskilde.


Ronnie er uddannet bygningsstruktør. Han bor i eget hus i Ringsted.


Kathrine arbejder som folkeskolelærer og bor i Silkeborg.


Michael arbejder med kommunikation i Aarhus, hvor han også bor og er opvokset.


Vanessa arbejder som socialpædagog. Til daglig bor hun i Esbjerg, hvor hun er født og opvokset.


Stefan er uddannet pædagogisk assistent. Han er født og opvokset i Odense, hvor han stadig bor.
Galleri: Gift ved første blik 2018
Seneste nyt

Dejlig nyhed: Dronningen klar til idyllisk ...

Efter møde på Amalienborg: Nikolai og Felix ...

Kronprins Frederik afslører: Sådan er Dannebrog en del ...

Første trailer frigivet i dag: Julia Roberts og ...

Se det søde barndomsbillede: Thomas Evers i ...
