5. okt. 2023
Af Luise Marie Bekker

Gift ved første blik-ekspert om dagens getaway: Dét kom bag på mig

Gift ved første blik.
Gift ved første blik.
Foto: Snowman Productions
Trine Hjorth Bønnerup har ikke helt set for sig, at det skulle gå sådan til i "Gift ved første blik".

Trine Hjorth Bønnerup er en af eksperterne i "Gift ved første blik".

Hun var meget begejstret for, at parrene skulle mødes på et getaway.

– Jeg var fra start optaget af, om den mulighed kunne findes, at de medvirkende møder hinanden. For jeg ved, hvor rart det er, når man gennemgår noget svært, at man så mødes med andre i samme situation. Det har en støttende effekt. Og de kunne inspirere hinanden og lære noget af hinanden, fortæller hun i DR's "Gift ved første blik"-podcast, der kan høres i appen DRLYD og uddyber:

– De kunne måske få nogle irrationelle idéer om, at det nok går godt for de andre par. I stedet kunne de få en fornemmelse af, at de andre også kæmper.

Trine Hjorth Bønnerup.
Trine Hjorth Bønnerup.
Foto: Snowman Productions

Ekspert: Jeg var ret meget i spil

Hvad eksperten ikke havde set for sig, var, at hun skulle træde ud af sin psykologrolle og være den, der tog imod alle parrene i Kerteminde.

– Det kom bag på mig, at jeg fik en værtsrolle. Det havde jeg ikke set for mig, da jeg foreslog sådan nogle gruppesessioner. Jeg var ret meget i spil, men det giver mening, at jeg er et bindeled, for på det tidspunkt har de en tryghed i mig. Det var en sjov opgave, men også en vild dag. Alt skulle klappe! siger hun.

Ingen vidste, om det ville være godt tv

Hun var meget nervøs forinden.

– Jeg husker at stå på gårdspladsen, inden vi skulle i gang med tovøvelsen. Og alle tænkte, om det mon ville virke – om det ville give en god process, og om det ville være godt tv. Ingen vidste det.

Heldigvis gik den planlagt tovøvelse godt:

– Det er en gruppeøvelse, hvor alle hurtigt kommer til at forholde sig til hinanden. Alle svarer, når jeg kommer med et udsagn, og de for eksempel skal svare på, hvordan presset har påvirket dem. Det er en hurtig mulighed for dem til at mærke, hvor de er. Det giver en god gruppeeffekt, hvor de ikke føler sig så alene.

Og heldigvis fik de medvirkende et godt forhold til hinanden.

Det endte i hvert fald med en kølig dukkert for nogle af de medvirkende.

Gift ved første blik.
Gift ved første blik.
Foto: Snowman Productions

Læs mere om: