Mandag, 16. marts 2015 - af Juliane Olsen

Gift ved første blik: Jakob og Kathrine er ikke kærester mere

Gift ved første blik
Gift ved første blik
Foto: Lars H. Laursen
Det unge par Jakob og Kathrine fra DR-udsendelsen ”Gift ved første blik” har besluttet at gå hvert til sit.

Selv om det egentlig så ud til, at magien var til stede for 30-årige Jakob Bay og 28-årige Kathrine Aakjær Nielsen fra DR1-programmet ”Gift ved første blik”, så er det ikke længere tilfældet.

Parret er blevet enige om, at følelserne ikke holder til, at de går videre med forholdet, og derfor har Jakob Bay og Kathrine Aakjær Nielsen nu valgt at flytte fra hinanden.

-  Vi blev ved med at gå og vente på den dér altomsluttende kærlighed. Den kom bare aldrig. For nogen af os, siger Kathrine Aakjær Nielsen til BT.

Jakob og Kathrine er for forskellige

Bruddet mellem de to har været en realitet i halvanden måned, og de to begrunder det blandt andet med, at de er for forskellige.

Kathrine Aakjær Nielsen er nemlig mest til hjemlig hygge, mens Jakob Bay dyrker det spontane, og selv om de har været i parterapi, har det ikke kunnet løse situationen.

LÆS MERE: Kathrine fra "Gift ved første blik": Bedre til at tale om føleleser.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden