Gift ved første blik-Jakob: Sælger vielsesringe
Da Jakob Bay stod og ventede på sin brud sidste sommer, var ringstørrelsen det eneste, han vidste om sin kommende hustru.
Katrine Aakjær Nielsen var den udkårne, og parret valgte faktisk at blive sammen, da eksperimentet sluttede fem uger efter brylluppet.
Men forholdet holdt ikke, og nu sælger Jakob ringene.
Pengene går til Børnecancerfonden
At Jacob sælger ringene, er et udtryk for at han er kommet videre efter bruddet og ikke er bitter over, at Katrine nu er i et nyt forhold.
- Ja, jeg er kommet godt videre og er glad for, at vi begge er kommet videre med en masse gode oplevelser i bagagen, siger han til BILLED-BLADET.
Og pengene fra auktionen går ubeskåret til Jakobs store passion: Børnecancerfonden.
Siden han medvirkede i "Gift ved første blik", har han arbejdet hårdt for sit velgørenhedsprojekt FundRacers, der via forhindringsløb samler penge ind til Børnecancerfonden.
Faktisk er han lige nu i USA, hvor han har deltaget i verdensmesterskabet i forhindringsløb, hvor han blev nummer 68 ud af 1600
Katrine støtter idéen
Men Jakob er ikke alene om idéen. Katrine støtter det gode formål hundrede procenter og har selv givet Jakob sin ring, så han kunne sætte den på auktion.
Hvis du selv har lyst til at byde på ringene, der er enkle i designet og uden indskription, kan du gøre det på FundRacers facebookside eller sende en mail med et anonymt bud til jb@fundracers.dk.
Auktionen slutter fredag d. 30. oktober kl. 20:00.