30. sep. 2021
Af Majken Munk

Gift ved første blik-Jonna trækker sig: Sådan har Carsten det med hendes valg

Carsten Thybo fra "Gift ved første blik"
Carsten Thybo fra "Gift ved første blik"
Foto: Snowman Productions
Jonna og Carsten har et stort skænderi, der ender med, at Jonna trækker sig. Nu fortæller Carsten sin oplevelse.

Da 55-årige Jonna Pedersen og 59-årige Carsten Thybo blev gift, var kemien ikke til at tage fejl af.

Men i torsdagens program går de skævt af hinanden i et stort skænderi.

Når Carsten ser tilbage, havde han håbet, at de kunne blive forsonet.

Flere misforståelser

I syvende afsnit af ”Gift ved første blik” bliver seerne indviet i, at der er kurer på tråden mellem Jonna og Carsten.

Det ender ifølge Carsten i et større skænderi, fordi der i tiden op til også har været en del misforståelser imellem dem.

- Jeg tror, det var en kombination af at det var en uvant situation at bo sammen med et nyt menneske, men også at vi havde flere misforståelser og gik galt af hinanden. Det eskalerede så, og jeg oplevede, at Jonna bakkede helt ud, og jeg forsøgte at blive i det, siger han til BILLED-BLADET.

At der har været uoverensstemmelser op til skænderiet, understreger Jonna også overfor BILLED-BLADET.

Ikke talt ud

Jonna ender med at trække sig fra programmet, mens Carsten bliver bedt om at flytte hjem til sig selv. Efterfølgende har ægteparret ikke kontakt.

- Jeg er selvfølgelig ked af, at hun ikke ønsker at få talt ud om det. Men jeg mærker også at Jonna trænger til at være sig selv. Og tager så afsted, siger han.

Mere plads

Carsten er ærgerlig over, at han og Jonna ikke får løst deres konflikter.

Hvis han kunne gøre det om, ville han have givet Jonna mere plads.

- Jeg ville da ønske, at udfaldet var blevet anderledes. At vi kunne have talt tingene igennem. Der var meget, vi skulle finde ud af sammen og ikke tid til at reflektere for sig selv. Og jeg skulle have givet Jonna mere plads til at være for sig selv, siger han.

Sidste afsnit af ”Gift ved første blik” sendes onsdag den 7. oktober på DR1.

Læs mere om: