29. aug. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Gift ved første blik: Luna blev rørt til tårer

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/dr-0340801_1.jpg
Foto: DR
52-årige Luna blev meget rørt, da hendes søn sagde ja til at føre hende det sidste stykke vej, inden hun blev "Gift ved første blik".

I torsdagens afsnit af ”Gift ved første blik” var det blevet Anders’ og Lunas tur til at sige ja til hinanden foran de mange familiemedlemmer og venner, der var mødt op for at fejre parret.

Lunas børn var ikke begejstrede

Men i Lunas tilfælde var det ikke alle, der til at begynde med var begejstrede for, at hun havde meldt til det eksperiment.

- Min datter sagde: Lad være, lad være. Alle mine veninder ser det program. Lad være med det, mor, fortæller 52-årige Luna, der har en datter på 22 og en søn på 27.

- Det var mest mine børn, der gjorde det klart, at de ikke skulle være på fjernsyn, og at jeg ikke skulle tale om dem.

Efterhånden som processen skred fremad, og Luna skulle svare på en masse spørgsmål for at få det rigtige match, blev de dog mere åbne for eksperimentet og deres mors medvirken.

- Jeg spurgte dem til råds om, hvad jeg skulle svare på spørgsmålene. Der blev de mere involveret og kunne se, der var et grundigt forarbejde bag. Det fik de lidt respekt for dengang, og så blev det lidt en familieting, forklarer hun.

Luna rørt over sønnens svar

De var dog fortsat ikke med på selv at optræde på tv, og særligt Lunas søn var ikke meget for det.

”Jeg accepterer dit svar, men kunne du overveje at føre mig op, hvis jeg skulle giftes?” spurgte Luna sin søn.

”Mor, det ville jeg simpelthen sige ja til, og jeg ville anse det for at være en stor ære,” svarede han.

- Så tror jeg nok lige, det trak tårer, fortæller Luna.

Man kan følge hendes og alle de andre deltageres spirende ægteskaber hver torsdag på DR1 i ”Gift ved første blik”.

Lær Luna og de andre deltagere bedre at kende i galleriet herunder.

Galleri: Gift ved første blik 2019

Læs mere om: