25. nov. 2018
Af Lisbeth Grube

GLÆD DIG: Den store julebagedyst vender tilbage med 10 deltagere

Markus Grigo, Katrine Foged Thomsen og Timm Vladimir styrer igen i år julebagedysten.
Markus Grigo, Katrine Foged Thomsen og Timm Vladimir styrer igen i år julebagedysten.
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Fem makkerpar skal dyste i ”Den store jule- og nytårsbagedyst” på DR1.

Det sidste mesterværk er bagt i ”Den store bagedyst” på DR1 - men har du kageabstinenser, så fortvivl ikke. Traditionen tro vender ”Den store jule- og nytårsbagedyst” tilbage i år.

Julebag i bageteltet

10 deltagere sættes sammen i fem makkerpar og trækker i forklædet for at fremtrylle julebag i bageteltet.

- Deltagerne er nogle af de bedste fra de senere sæsoner, herunder årets bagedyst, så niveauet er tårnhøjt. Af samme årsag får de svære opgaver, de skal løse. Seerne kan glæde sig til masser af inspiration og rigtig flotte kager, fortæller redaktør Søren Olsen til BILLED-BLADET.

Juleprogrammet sendes 25. december på DR1, mens nytårsprogrammet, som er finalen, vises 28. december.

Læs mere om: