Glæd dig: DR løfter sløret for nye og store dramaserier

Sidse Babett Knudsen

Sidse Babett Knudsen

Hanne Juul/ BILLED-BLADET
Udover en ny sæson af ”Borgen”, så byder de kommende år på store fiktionsserier på DR1, der er inspireret af virkelige personer og historier.

Der er masser at glæde sig til på DR de kommende år, hvor der allerede nu er planlagt en række nye og store dramasatsninger.

Som tidligere nævnt vender den populære tv-serie ”Borgen” med Sidse Babett Knudsen tilbage på skærmen med en sæson fire i 2022, men på et pressemøde mandag løftede DR sløret for to andre dramaserier.

Den ene bliver også sendt i 2022 og har lige nu titlen ”Carmen Curlers”. Det er en dramakomedie, der kommer i flere sæsoner og er inspireret af virkelige hændelser.

Serie om kendt dansker

”Carmen Curlers” handler om de helt særlige carmen curlers, der blev opfundet af den danske ingeniør Niels Chr. Jørgensen, og som blev sat i produktion i 1963, da radio- og tv-forhandler Arne Bybjerg investerede hele sin formue i projektet.

Få rabat på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

DR-serien foregår i Kalundborg i årene 1963-1969, hvor produktionen af carmen curlers revolutionerede Arne Bybjergs liv – og alle hans ansatte.

Foto: DR

Serie om Leonora Christina

Seerne kan også glæde sig til at se en historisk dramaserie om Leonora Christina, som var datter af kong Christian 4. og blev født i 1621.

Hun var en af de mest kontroversielle skikkelser i danmarkshistorien og sad fængslet i Blåtårn i 22 år.

DR-serien om Leonora Christina bliver en spektakulær historie om krig, fred, magt og kærlighed, der forventes at blive sendt i starten af 2023.

Foto: DR

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden