21. dec. 2020
Af Karina Didriksen

Gro fra Julefeber: Sådan var Bodil Jørgensen som mormor

Selma Sol í Dali.
Selma Sol í Dali.
Foto: Martin Høien
Selma Sol í Dali elskede at spille Bodil Jørgensens barnebarn i DR-julekalenderen ”Julefeber”.

I DR-julekalenderen ”Julefeber” har Bodil Jørgensen rollen som mormor til Gro, der spilles af Selma Sol í Dali.

Det 10-årige stjernefrø elskede at spille sammen med den garvede ”Badehotellet”-stjerne.

- Bodil er altid glad, som i altid! Man kommer i så godt humør, når man er sammen med hende, lyder det med et stort smil fra Selma.

Frödin var sjov

Det var første gang, at ”Julefeber”-stjernen mødte Bodil Jørgensen, men det var også stort for hende at møde Peter Frödin, som spiller balletmesteren.

- Jeg vidste ikke, hvem Bodil var, men Peter har jeg set i ”Danmark har talent”, fortæller Selma og tilføjer:

- Peter var bare rigtig sjov at spille sammen med, selv om vi ikke har haft så mange scener sammen. Men vi har snakket sammen bag optagelserne, og de er helt vildt søde og rigtig sjove alle sammen.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho3369_0.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: