16. sep. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Helle Thorning-Schmidt sætter ord på den største sorg i sin barndom

Helle Thorning-Schmidt.
Helle Thorning-Schmidt.
Foto: Mikael Rieck
Da Helle Thorning-Schmidts forældre blev skilt, var det en svær tid.

Da den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts forældre blev skilt, var det et anderledes liv, som ventede på den anden side.

Det fortæller Helle Thorning-Schmidt i DR-programmet ”Fortidens hemmeligheder”.

Abonnement på BILLED-BLADET

– Jeg har haft en fantastisk barndom og har været omgivet af så meget støtte og kærlighed, men jeg vil sige at blive skilt er jo rigtig, rigtig svært. Det er måske det største store brud og sorg i min barndom (forældrenes skilsmisse red., fortæller den tidligere statsminister i programmet.

Hendes forældre blev skilt, da hun var ti år gammel, og selvom det efterhånden er mange år siden, husker hun det som en svær tid. Hendes mor skulle finde en lejlighed og skabe en tilværelse for Helle og hendes to søskende.

Og det var en noget mindre privilegeret hverdag, lyder det.

Alligevel er hun fuld af beundring over, hvordan hendes mor klarede sig igennem det og gav hende og hendes søskende en fantastisk barndom på trods den svære skilsmisse, fortæller hun i programmet.

Du kan se ”Fortidens hemmeligheder” hver tirsdag klokken 20.30 på DR eller på DRTV.

Mere om: