Henning fra Forsvundne Arvinger: Så meget arver han
I "Forsvundne arvinger" fik Henning Justesen at vide, at han skulle arve sin tante Grethe, og det havde han overhovedet ikke regnet med.
Hennings morbror Hans døde nemlig for længe siden, og han har ikke haft kontakt med sin tante i mange år.
Som ganske ung blev Grethe tvangssteriliseret, og hun og Hans fik derfor aldrig nogen børn. Derfor er deres nevø Henning og hans søskende arveberettigede.
Deler arven med ukendt familie
I forbindelse med søgningen efter forsvundne arvinger fandt vært Mette Frisk og resten af holdet bag den populære programrække også ud af, at der var flere arvinger i Tyskland.
En familie, som Henning ikke vidste, han havde.
Hennings morfar rejste til Tyskland for mange år siden. Her fik han sønnen Frode, og han fik seks børn.
Der var derfor pludselig flere arvinger til Hans og Grethe, men det er et ganske beskedent beløb, de arver.
Beskedent beløb
Da først advokater og lignende havde fået deres betaling, var der ikke meget tilbage.
- Vi får 2.500 kroner hver. De ryger nok bare ind i den almindelige husholdning, fortæller Henning til BILLED-BLADET.
Foruden arven har Henning til gengæld også fået en ny familie i Tyskland, og de har fået kontakt på Facebook.
Læs mere om Hennings familie og hans medvirken i ”Forsvundne arvinger” i BILLED-BLADET nr. 21, der er på gaden allerede i dag.