Her er X Factor-finalisterne
Fredag aften valgte dommerne de 9 finalister, 3 fra hver sin kategori, der skal videre til X Factor-live-showene, der begynder i næste uge.
Finalisterne er:
Remees unge mellem 15-22 år
Emilie Esther: 15 år og fra Aalborg. Kaldes også "Elverprinsessen" på grund af sit fine ydre og lette, lyse hår.
Baraa Qadoura: 15 år og fra Aarhus. Remee kalder ham en unik lille tosse, men forventningerne til ham er alt andet end små.
Tannaz Hakami: Den 16-årige odenseaner går i gymnasiet, spiller fodbold, har to jobs, arbejder frivilligt, taler fire sprog og spiller to instrumenter. Og skriver egne sange.
Linas ældre over 23
Nanni: Fra Randers med chilenske rødder og stor personlighed
Jógvan: 25-årige Jógvan fortsætter rækken af talentfulde færinger i X Factor. Han er en rigtig rockfyr.
Sophia: I den 25-årige sangerinde Sophia gemmer sig en fighter, der ikke vil lade sine drømme gå tabt, selvom hun blev mor som ganske ung.
Blachmans grupper:
Finn & Rie: Blev kasseret af Lina og sat sammen af Blachman. X Factors to alderspræsidenter.
Ivarsson, Bang & Neumann: Tre vidt forskellige, men alle sammen stærkt ambitiøse og talentfulde unge mennesker. Det er hvad, man finder i trioen Ivarsson, Bang & Neumann, som blev sammensat af Blachman.
Citybois: De to Gentofte-drenge Anthon og Thor er bedste venner, og med Drake og The Weeknd som forbilleder har de ambitioner om at gå hele vejen.