Fredag, 6. januar 2023 - af Stine Ramlyng

Historisk premiere på DR: I aften sker det

FredagsTamTam
FredagsTamTam
Foto: DR
31 år blev det til med Disney Sjov. Men nu er det slut, og i aften har kanalen premiere på sit nye underholdningsprogram for børn og deres forældre; nemlig "FredagsTamtam".

Fredag den 6. januar 2023 er en skelsættende dag for DR. Og for mange født i 1980'erne og fremefter kan det måske give et lille nostalgisk gip, efter DR har lukket og slukket for fredagshyggen "Disney Sjov" og erstatter det med et mere - ifølge DR - nutidigt underholdninskoncept: "FredagsTamTam". 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– DR ønsker at bygge videre på en værdifuld tradition om at samle børnefamilierne omkring dansk produceret animationsserier. En tradition, der med vores nye animationstilbud vil indeholde historier og tematikker, som afspejler børns hverdag og virkelighed i Danmark, siger Morten Skov, der er chef for Børn og Unge i DR.

Disney Sjov blev sendt første gang fredag den 25. oktober 1991 og sidste gang den 30. december 2022.

Premiere på helt nyt koncept

Fredag aften kl. 19 har DR således premiere på "FredagsTamTam", der bliver en blanding af dansk, nordisk og udenlandsk produceret animation.

"Mød kyllingen Karla, Mesterlige Monsterbørn, den gule Yeti og Tom & Jerry, når "TamTam" serverer en fantastisk blanding af helt nye og klassiske tegnefilm for børn og deres forældre", skriver DR selv i programomtalen. 

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden