1. jul. 2021
Af Liz Rørsig

Hjemme hos Nola Gaardmand fra Aftenshowet: Sådan er mine kolleger

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Nola Gaardmand er vikar på DR1’s ”Aftenshowet” denne sommer og er glad for jobbet, som også giver fleksibilitet i familielivet.

Nola Gaardmand er sommervikar på ”Aftenshowet”. Tidligere har vi set hende som vært i ”Sundhedsmagasinet” med Peter Qvortrup Geisling som medvært, ligesom hun har haft værtsrollen i DR 2’s ”Deadline” på DR2 og senest i TV Avisen Morgen på DR1.

Søde kolleger

Nola Gaardmand er glad for den nye tjans.

- Mine kolleger er mega søde og hjælpsomme og gør et stort nummer ud af, at jeg skal føle mig tryg, fortæller DR1-værten til BILLED-BLADET.

Blev rystet sammen

- Lige da jeg begyndte på ”Aftenshowet” var vi alle ude at spise, og det var en rigtig hyggelig måde at ryste os sammen på. Alle er ret sjove på hver deres måde, og sådan som de virker i fjernsynet, sådan er de rigtigt meget i virkeligheden, kan jeg afsløre, fortæller Nola Gaardmand med et smil.

Fleksibel hverdag

Med jobbet har tv-værten cirka tre vagter om ugen, og hun er glad for den fleksibilitet, som det giver – også i familieøjemed. Nola Gaardmand har sammen med ægtemanden Magnus Barsøe to små sønner.

Se videoen øverst og læs det store interview hvor vi er hjemme hos Nola Gaardmand i BILLED-BLADET nr. 26, der er på gaden nu.

Læs mere om: