18. okt. 2020
Af Karina Didriksen

Holly fra Ulven kommer: Her har du set hende før

Flora Ofelia Hofmann Lindahl.
Flora Ofelia Hofmann Lindahl.
Foto: Kaspar Wenstrup
Det unge stjerneskud Flora Ofelia Hofmann Lindahl spiller pigen Holly i DR-serien ”Ulven kommer, men hun blev allerede et kendt ansigt for fem år siden.

15-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl imponerer med sit skuespiltalent i DR1-serien ”Ulven kommer”, hvor hun har rollen som den unge pige Holly, der anklager sin stedfar for vold.

Men det unge stjerneskud har også et andet talent, og måske synes du, at du har set hende før?

For fem år siden blev hun nemlig landskendt, da hun under kunstnernavnet Flora Ofelia vandt børnenes Melodi Grand Prix, MGP, med sangen ”Du Du Du”.

https://imgix.billedbladet.dk/110058302.jpg
Foto: DR

Vild med skuespil

I 2015 var Flora blot ni år gammel, og hun har ikke det musikalske talent for fremmede. Hendes far, Jesper Hofmann Lindahl, er nemlig både musiker, komponist og producer.

Selv om det unge stjerneskud stadig elsker at synge, så er hun også vild med at spille skuespil.

- Jeg vil 100 gange hellere fokusere på skuespillet, selv om jeg også synes, at musikbranchen er utrolig spændende, siger Flora Ofelia Hofmann Lindahl til BILLED-BLADET.

Hun kan opleves som Holly i “Ulven kommer” på DR1 hver søndag kl. 20.00.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0544489.jpg
Foto: DR

Læs mere om: