HUSKER DU: 5 skønne Melodi Grand Prix-klassikere

Anni-Frid Lyngstad og Agnetha Fältskog på scenen med "Waterloo". 

Anni-Frid Lyngstad og Agnetha Fältskog på scenen med "Waterloo". 

Foto: MEGA

Eurovision Song Contest har gennem tiden givet os mange Grand Prix-baskere, som folk stadig kan skråle med på. Vi har fundet fem af de helt store vindersange frem.

Lørdag, 18. maj 2019 - af Annemette Mikkelsen

Grethe og Jørgen Ingmann - ”Dansevise” 1963
Det danske ægtepar Grethe og Jørgen Ingmann står bag en af de største evergreens i dansk musikhistorie. Og den vandt også europæernes hjerter i BBC’s studier i London. Her hev de den første danske sejr hjem ved det internationale popbrag tilbage i 1963. Da ægteparret landede i Københavns lufthavn, blev de hyldet af tusindvis af danskere. ”Dansevise” blev efterfølgende et kæmpe radiohit, og den er skrevet af Otto Francker og Sejr Volmer-Sørensen. 

Giv BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Giv BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!

ABBA – ”Waterloo” 1974 
“Waterloo I was defeated, you won the war”, skrålede hele Europa tilbage i 1974, hvor ABBA kunne kalde sig vinderne af Eurovision Song Contest. Gruppen havde forsøgt at komme med til glimmerfesten året før med sangen ”Ring, Ring”, men i stedet gav den genlyd i Skandinavien. Men efter sejren i 1974 fik den svenske kvartet en eventyrlig global succes, som ingen andre Grand Prix-vindere kan prale med. Vindersangen toppede også hitlisterne i blandt andet Irland, Tyskland, Finland og Australien.  

Anni-Frid Lyngstad og Agnetha Fältskog på scenen med "Waterloo".  Foto: MEGA

Anni-Frid Lyngstad og Agnetha Fältskog på scenen med "Waterloo". 

Johnny Logan – ”Hold Me Now” 1987
I 1980'erne sad den irske sanger Johnny Logan solidt på Eurovision-tronen. Han er den eneste solist, som har vundet det internationale Grand Prix hele to gange. Først med ” "What’s Another Year?" i 1980 og syv år senere gjorde han det lige en gang til med ”Hold Me Now”. Og for at det ikke skal være løgn, skrev Mr. Grand Prix vindersangen i 1992 ”Why Me?” til sin kusine Linda Martin. 

Johnny Logan tilbage i 1980.  Foto: MEGA

Johnny Logan tilbage i 1980. 

Céline Dion – ”Ne Partez Pas Sans Moi” 1988
Det sker ikke så tit, men nu og da skaber Eurovision en stjerne, som får en verdensomspændende succes. Men det skete tilbage i 1988, hvor 20-årige Céline Dion kunne løfte vindertrofæet med ”Ne Partez Pas Sans Moi”. Og det gjorde hun med en sejr foran Storbritannien med blot et point. Céline Dion stillede op for Schweiz, men oprindeligt kommer hun fra Canada. Sangfuglens popularitet er stadig imponerende, og hun har flere gange siddet solidt på hitlisterne i mange lande. 

En ung Celine Dion på Eurovision-scenen i 1988.  Foto: MEGA

En ung Celine Dion på Eurovision-scenen i 1988. 

Brødrene Olsen – ”Fly on The Wings of Love” 2000
Først tog de danskerne med storm med ”Smuk Som Et Stjerneskud”. Senere tog de turen til Sverige, hvor de kom, så og sejrede ved det Internationale Grand Prix. Og det var var ikke sket for Danmark siden 1963, hvor ”Dansevise” tryllebandt Europa. Vindersangen fra 2000 blev et kæmpe hit på både dansk og engelsk. Det var dog langt fra første gang at de to Grand Prix veteraner deltog i musikfesten. Faktisk havde Jørgen deltaget hele seks gange - fire af dem med selskab af Noller.

Brødrene Olsen blev hyldet i lufthavnen efter sejren i Stockholm.  Foto: MEGA

Brødrene Olsen blev hyldet i lufthavnen efter sejren i Stockholm. 

Hvis du ikke kan få nok af det internationale popbrag, er der goder i vente. For Aller Media har udgivet magasinet ”Historien om Eurovision”. Det byder velkommen til det skæve, skøre og skæppeskønne univers, som Eurovision udgør. Magasinet er en 176-siders rejse igennem 63 år med Eurovision og Dansk Melodi Grand Prix.