
Husker du Cecilie fra Absalons hemmelighed? Sådan ser hun ud nu

DR-julekalenderen ”Absalons hemmelighed” var et kæmpe seerhit, da den rullede over skærmen for første gang i 2006.
Historien handler om Cecilie og hendes familie, der bor i en lejlighed i stormagasinet Magasin i København, hvor faren er direktør.
Under udgravningerne til metroen har arkæologer fundet resterne af Absalons Gård under stormagasinet, og da Cecilie møder den mystiske dreng Hubert, som bor i Magasins kælder, starter det vilde eventyr.


Hovedrollen som Cecilie blev spillet af den 14-årige Sarah Juel Werner, som allerede dengang havde medvirket i flere film og tv-serier – bl.a. ”Ulvepigen Tinke”.
I dag er Sarah Juel Werner 33 år, og siden ”Absalons hemmelighed” har hun fortsat sin skuespilkarriere og har blandt andet medvirket i filmen ”Idioten” og tv-serierne ”Doggystyle” og ”Sygeplejeskolen”.

Privat danner hun par med Ari Alexander, der også er skuespiller, og som blandt andet er kendt fra ”Erna i krig” og ”Bag enhver mand”.
Tidligere på året blev parret gift efter 10 år som kærester, og sammen har Sarah Juel Werner og Ari Alexander to børn.

”Absalons hemmelighed” kan ses eller genses på DRTV lige HER.
