29. nov. 2023
Af Majken Munk

Husker du håndboldstjernen Katrine Fruelund? Det laver hun i dag

Katrine Fruelund
Katrine Fruelund
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Katrine Fruelund var en af stjernerne, da de danske håndboldkvinder havde enorm succes. Nu har hendes karriere taget en ny retning.

Det var i 1997, at Katrine Fruelund fik sin debut på landsholdet.

Debuten kom midt i en æra, hvor de danske håndboldkvinder ikke var til at slå. De fik medaljer ved EM, VM og OL.

Hun kom ind på holdet, hvor stjerner som Anja Andersen, Camilla Andersen og Janne Kolling dominerede.

Men Katrine Fruelund nåede bestemt også at sætte sit aftryk. Hun er af den grund også en del af DR-programmet ”Håndboldens Heltinder”.

Hun fik sin første medalje til EM i 1998, hvor det blev en af sølv. Siden skulle det dog blive til en guldmedalje.

Katrine Fruelund var med på holdet, da håndboldkvinderne i 2000 spillede sig til guldmedaljer ved OL i Sydney.

Fire år efter sikrede hun sig endnu en gang en guldmedalje ved OL i Athen.

Hun meldte i 2008 ud, at hun havde valgt at stoppe sin landsholdskarriere. Men i 2012 var hun tilbage på landsholdet i enkelte kvalifikationskampe, som blev hendes sidste på landsholdet.

På klubplan spillede hun også helt frem til 2014, hvor hun sluttede karrieren af i Randers HK, som hun siden blev talentchef i.

Men håndbolden er ikke det eneste, der har fyldt i Katrine Fruelunds liv.

Nærmest siden hun stoppede med håndbolden, har hun haft gang i sin politiske karriere. Hun blev valgt ind i byrådet i Randers, hvor hun stillede op for venstre.

Faktisk sidder hun fortsat i byrådet på sit 10. år.

Katrine Fruelund er desuden også uddannet sygeplejerske, men uddannelsen har hun ikke brugt til noget. Siden har hun uddannet sig til jordbrugsteknolog.

Hun bor på sin bedsteforældres gård i en landsby uden for Randers.

Privat danner den tidligere håndboldstjerne par med Kristian, som hun har tre børn med.

I 2020 vendte Katrine Fruelund tilbage til håndbolden, da hun blev ansat som assisterende landstræner U19-landsholdet.

Katrine Fruelund, tidligere dansk håndboldspiller, Randers onsdag den 7. juli 2021. Katrine Fruelund var en del af guldholdet ved OL i Sydney i 2000 og Athen i 2004.
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Nu sidder hun som assisterende landstræner for U17-landsholdet.

Læs mere om: