Husker du Nana? Nu er hun blevet mor

Foto: Birger Storm

Barnestjernen Barbara Topsøe-Rothenborg, som de fleste husker i rollen som Nana, er blevet mor til sit første barn.

Torsdag, 3. august 2017 - af Juliane Olsen

Den 37-årige instruktør Barbara Topsøe-Rothenborg, kendt for sin rolle som Nana i TV-serien ”Nana”, er blevet mor for første gang.

Terminen lå midt i juli måned, og hun og ægtemanden Martin Madsen vidste på forhånd, at det ville blive en dreng.

- Jeg havde ellers besluttet, at jeg ikke ville spamme jer med søde babybilleder, men indimellem må man godt, skriver Barbara Topsøe-Rothenborg på Instagram.

Graviditeten har fået lykkeligt resultat

Teksten er ledsaget af et billede, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, af den lille ny, som instruktøren naturligvis er stolt af. (Se bunden af artiklen)

Giv BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Giv BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!

Barbara Topsøe-Rothenborg har haft en hård graviditet, men nu har den heldigvis fået et lykkeligt resultat.

TV-serien ”Nana” blev populær i slutningen af 1980’erne, og siden er instruktøren blevet kendt for rollen som Yrsa i familiefilmen ”Krummerne”.

Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET

Succesfuld instruktør

Nu er tiden foran kameraet fortid, og Barbara Topsøe-Rothenborg er debuteret som instruktør med filmen ”En-to-tre-nu!”.

Det var da også i filmmiljøet, at instruktøren mødte kærligheden i Martin Madsen, som hun blev gift med i 2014.

Barbara Topsøe-Rothenborg har desuden været en tur i Los Angeles for at gøre karriere men er altså nu vendt hjem til Danmark.