2. jan. 2015
Af af Helle Skram de Fries

I aften starter den nye X Factor-sæson

Eva Harlou, Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman i "X Factor" 2015.
Eva Harlou, Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman i "X Factor" 2015.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Det er skønt, skørt og først og fremmest rørende i første program af "X Factor" sæson 8, der sendes i aften.

Fremmødet til den første audition til "X Factor 2015" er kolossalt og, i modsætning til sidste sæson, vrimler det med talent.

Det kan du se i aften fra klokken 20.00, når DR 1 sender første program i sæson 8.

Der er supergod stemning ved dommerbordet. Den tidligere anspændte stemning mellem Remee og Thomas Blachman er forsvundet, og Lina Rafn er i topform.

Meldt til af lillesøster

Første deltager på scenen er en palæstinenser fra Ringsted, der, uden at vide det, er blevet meldt til af sin 12-årige lillesøster.

Og så er der igen i år en deltager fra Færøerne, der tidligere har beriget programmet med blandt andre Linda Andrews, der vandt sæson to, og Sveinur, der i 2012 nappede andenpladsen i femte sæson.

Vi kommer til at se hele to sæt tvillinger til audition - og også to deltagere fra den ældre generation, der på hver sin måde overrasker dommerne.

Thomas Blachman viser flere gange sin bløde, blide side, men har bestemt ikke gemt "barske Blachman" af vejen.

Han får dog læst og påskrevet af især én, ung kvindelig deltager og hendes veninder.

Jubler over talentmassen

Dommene jubler over den store talentmasse, så der sprudles og grines ved dommerbordet.

Så alt tyder det på at blive en sæson, hvor der kæmpes både på scenen og blandt dommerne.

Alle tre dommere har én "X Factor"-sejr med i bagagen.

Remee vandt første sæson med den dengang 15-årige Martin Hedegaard.

Lina Rafn vandt sæson to med færøske Linda Andrews, og i sæson syv i år blev det endelig Thomas Blachmans tur til at vinde - oven i købet med gruppekategorien, som aldrig før har vundet.

Men Thomas Blachmans "hjemmelavede" gruppe Anthony Jasmin fik sejren.

Læs mere om: