11. okt. 2023
Af Majken Munk

I Min hjerne er ødelagt er fremtiden usikker for Kaspar: Sådan har hans børn reageret

Kaspar Klærke
Kaspar Klærke fra "Min ødelagte hjerne"
Foto: Louise Hørlyk Sloth/ DR
DR-programmet ”Min ødelagte hjerne” følger Kaspar, der har været ramt af blodprop. Hustruen Mai-Britt sætter ord på, hvordan deres to børn reagerede på deres fars sygdom.

I ”Min ødelagte hjerne” følger DR fem familier, hvor et medlem er blevet ramt af en ødelæggende blødning eller blodprop i hjernen.

Én af dem er 53-årige Kaspar, som er gift med Mai-Britt.

Sammen har de datteren Freja og sønnen Erik, som også er en del af tv-programmet.

Kaspar blev i december 2022 ramt af en blodprop i hjernen.

Mai-Britt fortæller, at hendes mand netop var kommet hjem fra et arbejdsophold på to uger i Norge, hvor han havde job som sygeplejerske.

Efter en lur derhjemme, mærkede han pludselig, at han var lammet i højre side. Særligt kunne han ikke mærke sit højre ben.

Da besluttede han sig først for at ringe til vagtlægen, men da der var en lang telefonkø, besluttede han at ringe efter en ambulance.

Det var først i ambulancen, at det gik op for Mai-Britt, at der var tale om en stroke, og at det er alvorligt.

Mai-Britt Skjelmose
Mai-Britt Skjelmose er gift med Kaspar Klærke i programmet "Min ødelagte hjerne"
Foto: Louise Hørlyk Sloth/ DR

Også parrets børn ved, at deres far sygdom er alvorlig.

- Freja og Erik er jo fuldstændig knuste og kede af det og bange for, hvad det har af betydning for vores liv. Og for deres far. Hvor ender han henne i det? Jeg tror godt, de forstår, at det her er alvorligt. Og jeg tror også godt, at de forstår, at det her ikke bliver, som det var før. Vores liv bliver anderledes, fortæller Mai-Britt i programmet.

Kaspar er for tiden på Hammel Neurocenter, hvor han er til genoptræning.

Lægerne kan dog endnu ikke entydigt sige, hvad fremtiden byder for Kaspar, og hvilken tilstand han kan ende i.

Men Kaspar og Mai-Britt ved godt, at det ikke bliver, som før blodproppen.

Læs mere om: