Ikke med i ny Borgen: Det blev der af Kasper Juul

Pilou Asbæk som Kasper Juul i "Borgen"

Pilou Asbæk som Kasper Juul i "Borgen"

Foto: Mike Kollöffel/ DR
Pilou Asbæk har i tre sæsoner af ”Borgen” spillet rollen som Kasper Juul, der var spindoktor for Birgitte Nyborg. I den nye omgang er han dog fraværende, og det er der en forklaring på.

I 2010 blev seerne første gang introduceret til den noget kyniske Kasper Juul.

Siden har vi fulgt karakteren, som spilles af Pilou Asbæk, der viste sig at gemme på store hemmeligheder.

Men følger man med i den nye sæson af ”Borgen”, der havde premiere den 13. februar 2022, så er han ingen steder at finde.

Kasper Juuls start

Da Kasper Juul første gang optræder i ”Borgen”, arbejder han for Birgitte Nyborg som hendes spindoktor.

Hurtigt bliver det klart, at han er villig til at gøre det meste, for at han og i sidste ende Birgitte Nyborg opnår succes. Det inkluderer også at bruge beskidte metoder.

Lars Knutzon som Bent Sejrø, Sidse Babett Knudsen som Birgitte Nyborg og Pilou Asbæk som Kasper Juul i "Borgen". 
Foto: Jesper Sunesen

Lars Knutzon som Bent Sejrø, Sidse Babett Knudsen som Birgitte Nyborg og Pilou Asbæk som Kasper Juul i "Borgen". 

Samtidig går det også op for seerne, at Kasper Juul gemmer på hemmeligheder, som har formet ham. Hans barndom har været plaget af misbrug og mangel på omsorg, som viser sig i serien, da hans far dør.

Finder sammen

I anden sæson arbejder Kasper Juul fortsat for Birgitte Nyborg, samtidig med at han forsøger at etablere et liv med kæresten Lotte, selv om hans ekskæresten Katrine Fønsmark fortsat spøger.

Da han rydder ud i forældrenes hjem, rammer det ham hårdt. Han åbner op for Katrine Fønsmark om, hvad han har oplevet i sin barndom.

Endeligt finder Kasper Juul og Katrine Fønsmark sammen og taler om, om de skal stifte familie.

Ikke så meget med

Da seerne vender tilbage til ”Borgen”-universet har parret fået sønnen Gustav, men de er gået fra hinanden.

Pilou Asbæk var med i tre sæsoner af "Borgen". Dog var han ikke med i så mange scener i tredje sæson. 
Foto: Jesper Sunesen

Pilou Asbæk var med i tre sæsoner af "Borgen". Dog var han ikke med i så mange scener i tredje sæson. 

Faktisk optræder Kasper Juul ikke særligt meget i tredje sæson, og det var et bevidst valg fra Pilou Asbæks side.

Dengang fortalte han BILLED-BLADET, at han, da sæsonen blev optaget, ønskede at lave andre projekter som spillefilmen ”Spies og Glistrup” samt forestillingen ”Baronessen”.

Et andet sted

Men i den nye omgang af ”Borgen” er Kasper Juul slet ikke at finde, og i serien kommer der en mindre forklaring på det.

For i en af de nye episoder bliver det nævnt, at Kasper Juul er i London.

Selv har Pilou Asbæk givet udtryk for, at han ikke ville være en del af optagelserne til den nye sæson, og at han derfor ikke vendte tilbage til rollen som Kasper Juul.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

"Borgen" kan ses på DR1 søndage klokken 20.00 eller på DR TV.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden