Jacob Riising og Mads Steffensen på camping i nyt TV-program

Jacob Riising og Mads Steffensen. 

Jacob Riising og Mads Steffensen. 

Foto: Theis Mølstrøm Christensen/DR

TV-værterne Jacob Riising og Mads Steffensen kan snart opleves i det nye DR1-program ”Nærradiofonien”, hvor de rejser rundt i landet og laver radio fra en campingvogn.

Torsdag, 3. august 2017 - af Karina Didriksen

DR-værterne Jacob Riising og Mads Steffensen har haft travlt med at optage det nye TV-program ”Nærradiofonien”, og nu kan det snart ses på DR1.

I programmerne rejser de to kolleger rundt i landet i en campingvogn, der er omdannet til en mobil radiostation, og interviewer danskere om deres liv.

- Det er en mangfoldig og broget skare af gæster, der generøst deler deres historier med Mads og Jacob i det rullende radiostudie. Der er masser af styrke og gåpåmod steder, hvor man kunne forvente svaghed, siger DR1-redaktør Dorthe Thirstrup til dr.dk.

Seerne skal inspireres

- Det inspirerer både dem, der sidder og lytter med foran de uddelte radioer – og jeg er sikker på, at det kommer til at inspirere seerne, fortsætter Dorthe Thirstrup.

I det første afsnit besøger Jacob Riising og Mads Steffensen epilepsihospitalet Filadelfia for at blive klogere på sygdommen og tale med mennesker, som er ramt af den.

”Nærradiofonien” har premiere på DR1 tirsdag den 15. august kl. 20.00. 

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR