27. apr. 2015
Af Juliane Olsen

Jacob Riising udgiver sin første børnebog

Jacob Riising
Børneværten Jacob Riising debuterer nu med børnebogen "Karmaboy - Kometen og den onde numsekløe".
Foto: Johan Isbrand
DR-værten Jacob Riising udgiver nu en børnebog under titlen ”Karmaboy - Kometen og den onde numsekløe” om drengen Niller.

Den 36-årige børnevært Jacob Riising har nu valgt at kaste sig over et nyt domæne med udgivelsen af børnebogen ”Karmaboy – Kometen og den onde numsekløe” på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Ifølge en pressemeddelelse udkommer bogen den 8. maj og handler om 11-årige Niller, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv fra den komet, han mener, er på vej.

Hverken borgmesteren eller de forretningsdrivende fatter dog alvoren i Nillers bekymring, og den kan være et stort problem, når man som ham er en bangebuks.

Niller bliver en superhelt

Men bedstevennen Tykke opfordrer Niller til at mande sig op og blive superhelten Karmaboy, og så er det bare at håbe, at hans gode gerninger kan stoppe kometen fra at ramme det elskede bytorv.

”Karmaboy – Kometen og den onde numsekløe” koster 199,95 kroner og er illustreret af Claus Bigum.

LÆS MERE: Jacob Riising om Melodi Grand Prix-bommert: Jeg skød seks år forkert.

Læs mere om: