22. apr. 2015
Af Luise Marie Bekker

Jakob Stegelmann: Robert Downey Jr. skal spille mig

Jakob Stegelmann med hustruen Ursula og sønnen Benjamin.
Jakob Stegelmann med hustruen Ursula og sønnen Benjamin.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
"Troldspejlet"-værten er en af Danmarks største filmnørder, og han har nok tænkt over, hvordan en film om ham selv ville se ud en gang eller to.

Jakob Stegelmann har været entusiastisk filmanmelder på "Troldspejlet" siden 1989. Han har aldrig lagt skjul på, at en af hans største drømme er selv at være manden bag en spillefilm som for eksempel som instruktør. Og han har også overvejet, hvem der skulle spille ham, hvis der blev lavet en film om ham.

BILLED-BLADET mødte ham til premieren på "Avengers: Age of Ultron", hvor svaret kom promte:

- Robert Downey Jr. ville være et rigtig godt bud! Han er jo også med i denne film, og han gør det godt, sagde Stegelmann, der dog umiddelbart aldrig er blevet forvekslet med den amerikanske Ironman, til BILLED-BLADETs udsendte.

Sønnen Benjamin, der var med i biffen, kom da også med indvendinger - han mente, at der måtte være bedre kvalificerede til at spille Stegelmann...

Jakob Stegelmann får besøg af Nicolas Bro i Troldspejlet

Den nye "Avengers"-film blev vist i den nye IMAX-biograf i CinemaxX i København - den første af slagsen i Norden og endda med det største lærred i Norden.

- Jeg har glædet mig til det. Jeg har set IMAX-film andre steder før, og nu er det endelig i Danmark, sagde han.

På grund af premieren har Jakob Stegelmann lavet en "Troldspejlet"-special med Marvel-tegneserier og -film, som bliver vist på lørdag på DR Ultra.

Her kommer skuespiller Nicolas Bro på besøg og viser klenodier fra sin Marvel-samling.

Læs mere om: