12. dec. 2010
Af af Henrik Salling

James Price ramt af sygdom

James Price med nyt luksus komfur
James Price
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
James Price måtte aflyse et foredrag i Ringsted, da han fik et akut galdestensanfald.

- Der er dybest set ikke andet at gøre end at vente på, at det går over igen. Og mens det står på, gør det vanvittigt ondt, fortæller James Price, som forleden måtte aflyse et foredrag i Ringsted Kongrescenter, da han fik et akut galdestensanfald.

James har tidligere haft nyresten, så han kender rumlen. Men behageligt er det langtfra.

- Når man har haft nyresten, er man allerede på udsat-listen som sten-danner, og når det kommer, kan man ikke rigtig foretage sig noget, siger James, som i foredraget sammen med sin bror, Adam, fortæller om alt det, der ikke kommer med i James og Adam Prices populære "Spise med Price"-programmer på DR. I foredraget hører man også anekdoter fra deres barndom, ligesom der også bliver givet gode råd om lækker mad.

- Galdesten kan man gå rundt med i årevis uden at vide det. Til gengæld forsvinder det næsten lige så hurtigt, som det kommer, fortæller James, som heldigvis nu er helt klar igen.

Læs mere om: