Jens Sætter-Lassen fra 1864: Sådan slapper jeg af
Jens Sætter-Lassen, der snart drager i krig som Peter i DR1-serien "1864", stævner altid ud på vandet, når han skal slappe af, fortæller han til København-byguiden AOK (link fjernet).
Til alt held bor han med skuespiller-kæresten Neel Rønholt og deres lille datter på fire måneder på Christianshavn, hvor han har let adgang til at have en båd.
- Jeg har haft en virkelig dejlig mahognibåd, som jeg har brugt meget tid på at sætte i stand. Men efter jeg er blevet far og har haft meget arbejde, kunne jeg se, at udsigterne til at få sejlet var små. Så jeg solgte den, men fik bådabstinenser og har nu købt en gummibåd. Den er jeg vild med at tøffe rundt i. Ud forbi Operaen og en tur til Christiania på min egen lille kanalrundfart, siger han til AOK.
28-årige Jens Sætter-Lassen fortæller desuden, at han elsker at hoppe i kanalerne for at bade.