14. jan. 2018
Af Lisbeth Grube

Jesper Langberg får fornemt legat

Jesper Langberg  som Kresten Skjern i "Matador"
Jesper Langberg som Kresten Skjern i "Matador"
Foto: All Over
Den 77-årige ”Matador”-stjerne Jesper Langberg har modtaget 100.000 kroner.

Han er elsket i rollen som hele Danmarks Kristen Skjern i TV-serien ”Matador” - og nu har Jesper Langberg fået et kontant skulderklap for sin imponerende karriere som skuespiller.

Den 77-årige skuespiller, der valgte at gå på pension for snart fem år siden, har modtaget en stor pris for sine mange roller på TV, film og danske teaterscener gennem årene, skriver dr.dk.

Legatet er på 100.000 kroner og er fra Thorvald Larsen og hustru Ingeborg Skovs Fond. De to stiftere var oprindeligt skuespillere, men Thorvald Larsen, der døde som 99-årig i 1992, blev teaterleder i Odense og senere på Folketeatret i København.

Jesper Langberg
Jesper Langberg
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Tilbage på skærmen i Matador til foråret

Det var i øvrigt herfra, Jesper Langberg trak sig tilbage fra scenen i 2013 – lige efter sin 50-års jubilæumsforestilling. Hans sidste forestilling var i ”Kærestebreve”, hvor han for første gang spillede sammen med Malene Schwartz på scenen.

Jesper Langberg kan nydes igen på DR1 til foråret, når flere afsnit af nyrestaurerede "Matador" ruller over skærmen.

Læs mere om: