Joakim Ingversen: Sådan fejrede vi Sofies fødselsdag

Sofie Linde fejrede sin 29-års fødselsdag med morgenbord og gaver med sin lille familie, ægtemanden Joakim Ingversen og deres datter, Trine.
Men hun gav sin mand ”løbepas” til at gå i Royal Arena samme aften, hvor Guldtuben løb over scenen.
- Sofie passer vores datter. Jeg er her med Sofies søster, Anna Linde og hendes venner, Ida Meldgaard og Mathilde Fruergaard, sagde Joakim Ingersen, da han mødte op.

Sofie Linde afslører: Det bedste ved at blive mor
Kortvarigt drama
Forinden havde Joakim dog sørget for at hygge om sin hustru.
- Jeg fejrede Sofie meget ”basic”. Jeg stod op og lavede morgenmad til hende, så fik hun gaver og så gik vi en tur, fortæller Joakim Ingversen til BILLED-BLADET, uden dog at ville røbe, hvad han gav fruen.

- Vores datter er jo kun syv måneder, så hun kunne ikke rigtig forholde sig til det. Hun fik den samme morgenmad som hun plejer – vi andre fik nogle basser, sagde Ingversen, der hyggede sig i Royal Arena.
Også selvom salen undervejs måtte rømmes nogle minutter.
En brandalarm gik pludselig, fordi en popcornmaskine gik i brand, men showet blev hurtigt genoptaget.