Jørgen de Mylius: Alt det lærte jeg af Otto Leisner

foto: AOP
- Otto Leisner lærte mig at varme et publikum op og smide nervøsiteten på TV, fortæller Jørgen de Mylius.
I anledning af at Otto Leisner i dag ville være fyldt 100 år, ser Jørgen de Mylius tilbage på legenden. 
Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

 
For ”Mylle” – der nu selv er blevet lidt af en institution på DR – har altid haft Otto Leisner som sit store forbillede. 
 
- Vi lavede to store sceneshows sammen i midten af 1980'erne (Bl.a. et med Tina Turner, som det ses på billedet fra 1986, red.).
 
 
- Otto var altid mit forbillede. Han var den eneste, der lavede det TV, der interesserede mig, da jeg var knægt, og da jeg selv begyndte at lave TV, fik jeg kontor næsten lige ved siden af ham, fortæller Jørgen de Mylius til BILLED-BLADET.
 
 
- Otto lærte mig at smide nervøsiteten foran publikum. Og han lærte mig at varme publikum op. Få dem i godt humør ved selv at være i godt humør. I dag har næsten alle TV-shows publikumsopvarmere, men Otto gjorde det selv, fortæller Jørgen de Mylius.
 

Ingen dårlige vittigheder

 
- Kunsten er ikke at rable gamle vittigheder af. Men derimod at lære publikum hvordan de skal smile og tænke på, at de også bagefter skal være glade for at kunne se sig selv i nærbillede. Det var derfor en win-win-situation, fordi vi, der lavede programmerne, jo også gerne ville være omringet af smilende mennesker, siger Jørgen de Mylius. 
 
 
- Otto Leisner lærte mig at tænke på noget godt, hvis man stod og havde lidt kriller i maven, lige inden man skulle ind foran en million seere: ”Tænk på din ny bil, tænk på den middag, du skal ud og spise, tænk på dine børn – bare tænk på noget, der gør dig glad. Så kommer du ind med et naturligt smil, og så føler man ikke, at du bare skal ind og lire noget af", husker de Mylius rådet fra Leisner.
 
 
Og så undrer Eldorado-værten sig stadig over, hvordan Otto Leisners kontor i DR altid var ordentligt.
 
- Hvor mit kontor var stablet med papirer og huskesedler, lå der en pibe og et ur på hans bord. Måske en sangbog. Dér var vi meget forskellige. Jeg undrede mig altid over hvor han gjorde af sine ting? Men Otto var bare et ordensmenneske. Han gik også altid i hvide skjorter med slips og pressede bukser. Han lignede en bankmand – med Otto Leisners hoved. En rar personlighed, aldrig sarkastisk, og havde ingen ”albuer”. Han var bare det, man i dag vil kalde en ”flinker fyr”, siger Mylle.
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden