Jørgen Leths søn om TV-serien Liberty: Min far har påvirket mig rigtig meget

Asger Leth og Jørgen Leth.

Asger Leth og Jørgen Leth.

Foto: Lars H. Laursen
Asger Leth har arvet sin fars udlængsel, og DR-serien ”Liberty” minder ham om ungdommen på øen Haiti.

Det er Jørgens Leths søn Asger Leth, som er hovedforfatter på DR’s nye søndagsdrama ”Liberty”, og den 80-årige filmmand har haft stor indflydelse på, hvordan sønnen lever sit liv.

– Min far har påvirket mig rigtig meget. Jeg har jo set en mand, der var i stand til at leve sit liv gennem sin passion, som også var hans arbejde. Det er en fantastisk ting, og det har været svært at lægge fra sig. Det smitter, fortæller Asger Leth med et smil til BILLED-BLADET.

Serien foregår i Tanzania i Afrika, og det liv, der leves blandt de udstationerede, minder om hans egne oplevelser fra Haiti, hvor han ofte har været med sin far.

Tæt på at flytte til Haiti

- Jeg er kommet på Haiti utroligt meget, siden jeg var teenager og har hængt ud i de her expat-miljøer. Jeg kan godt afsløre, at jeg har været tæt på at blive haitianer mere end én gang i mit liv. Og jeg kunne stadig godt finde på det, fortæller 47-årige Asger Leth.

Hans far har ikke været inde over det nye søndagsdrama, men det har til gengæld hans søster Karoline Leth, som er seriens producer. 

Miniserien ”Liberty” er på fem afsnit og kan ses søndage kl. 20.00 på DR1. 

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden