Johannes Langkilde fortæller: Derfor glæder jeg mig til min fødselsdag
Johannes Langkilde fylder 45 år den 3. juni 2022, og dagen ser den musikalske DR1-vært frem til.
- Jeg glæder mig altid til mine fødselsdage og har intet problem med at blive ældre. Det er helt sikkert bedre end alternativet, fortæller Johannes Langkilde til BILLED-BLADET.
- Når jeg ser på tallet 45, så tænker jeg, at der må være tale om en fejl, men de siger på Borgerservice, at den er god nok, men jeg føler mig som én på 25, siger nyhedsværten med et smil.
Har en plan
Johannes Langkilde har en plan for den dejlige dag.
- I år har jeg planlagt en lille fest for mine bedste venner og regner med at køre en lind strøm af lækkerier gennem grillen i haven. Sisse synes hver gang, at det er fjollet, at jeg er grillmester til min egen fest, men jeg elsker virkelig at grille for mine venner, fortæller fødselaren.
Johannes Langkilde har sammen med hustruen Sisse børnene Andreas og Emilie.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!