Johannes Langkilde glæder sig til julen: Fællessang og juletræ til loftet
Johannes Langkilde og familien holder jul hjemme, hvor der traditionen tro er juletræ til loftet, mens menuen står på and.
– Jeg står selv i køkkenet og har allerede lavet prøvemiddag for at være helt sikker på ikke at være rusten på den store aften, fortæller Johannes Langkilde til BILLED-BLADET.
Julesangene skulle der også være tjek på, for julemelodierne er i centrum i “Fællessang – mens vi venter”, som DR viser den 23. december 2022. Her er Johannes Langkilde vært i selskab med Katrine Muff.
– “Fællessang” er kombinationen af alt det, jeg elsker: Tv, musik og fællesskab. Og så er det jo magisk, at det bliver med jul som tema. Det bliver simpelthen ikke mere hyggeligt, lyder det fra DR-værten.
Johannes Langkilde og Katrine Muff optræder ikke kun på skærmen, men spiller meget sammen i det daglige.
– Katrine er en skøn person og én af de mest inspirerende og givende musikere, jeg har spillet med, så både på og væk fra tv-skærmen holder jeg meget af at spille med hende, fastslår Johannes Langkilde.