1. feb. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Johnny Hansen og Peter Mygind på udebane: Iskold duet

Johnny Hansen og Peter Mygind
Johnny Hansen og Peter Mygind
Foto: Dan Mariegaard og Martin Høien
Hvis man gik forbi H. C. Andersens Boulevard i København torsdag aften, kunne man møde et van(d)vittigt syn og en smuk duet.

Johnny Hansen har sunget sit hit ”En lille ring af guld” et utal af gange, og torsdag aften skete det så igen, da han var på besøg i ”Aftenshowet” - han gjorde det dog på en måde, som han helt sikkert aldrig har prøvet før.

Johnny Hansen og Peter Mygind var med i DR-programmet for at støtte ”Danmarks Indsamling”, og hvis der blev samlet tilpas mange penge ind, så var de beredte på at smide trøjen og hoppe i et isbad midt på fortovet, hvorfra de sang en smuk duet.

Her blev de siddende i nogle minutter, hvilket var længere tid Mascha Vang klarede tidligere på ugen, og det betød, at hun spyttede yderligere 10.000 kroner i puljen til "Danmarks Indsamling".

Det har været et syn ud over de sædvanlige for de forbipasserende på H. C. Andersens Boulevard torsdag aften.

Én af dem, der stoppede op og lyttede med, var Peter Myginds egen kone, Lise Mühlhausen, der var godt pakket ind i vintertøj, alt mens hun lyttede til sin mands og Johnny Hansens van(d)vittige og iskolde skønsang.

"Danmarks Indsamling" sendes på DR1 lørdag fra klokken 19.00.

Læs mere om: