14. maj. 2019
Af Annemette Mikkelsen

Jonas Rasmussen får særlig rolle under Eurovision 2019

Jonas Rasmussen. 
Jonas Rasmussen.
Foto: Lars Horn
Jonas"Vikingen" Rasmussen sikrede Danmark en 9. plads i sidste års udgave af Eurovision med ”Higher Ground”. I år har han igen en rolle under glimmerfesten. Han skal nemlig uddele de danske point.

Sidste år så hele Europa en rødskægget viking på den store Eurovision-scene, som endte med at synge sig hele vejen op til en 9. plads. Det var Jonas Rasmussen med ”Higher Ground”. Og i år er han igen at finde ved det store popbrag.

Vikingen skal uddele point

Rasmussen skal nemlig uddele de danske point, som seerne og juryen i fællesskab har fundet ud af skal gives. Vikingen kan derfor se frem til igen at tone frem på flere millioner TV-skærme verden over hos de glade Grand Prix-seere.

DR1 sender semifinalerne i Eurovision Song Contest tirsdag den 14. maj og torsdag den 16. maj klokken 21.00. Og lørdag den 18. maj rammer det helt store finalebrag skærmen.

Læs mere om: