22. mar. 2022
Af Majken Munk

Jonna efter Gift ved første blik: Sådan går det med kærligheden i dag

Jonna Pedersen fra "Gift ved første blik"
Jonna Pedersen fra "Gift ved første blik"
Foto: DR
I ”Gift ved første blik” fandt Jonna Pedersen ikke den eneste ene, og programmet har sat sit præg på hendes kærlighedsliv.

Jonna Pedersen blev i ”Gift ved første blik” smedet sammen med Carsten Thybo.

Hun endte dog med at trække sig fra programmet og ægteskabet, efter parret havde et større skænderi.

Oplevelsen har påvirket hendes kærlighedsliv nu, fortæller Jonna Pedersen.

Ikke lyst

Jonna Pedersen har ikke fundet en ny kæreste, efter sin medvirken i ”Gift ved første blik”.

Hendes medvirken i programmet har betydet, at hun ikke føler sig klar.

- Jeg har ikke nogen kæreste, og jeg har heller ikke lyst til at have nogen. Det er jeg slet ikke klar til ovenpå det her. Det var ret hårdt ved mig. Det var ikke nogen god oplevelse. Men det kommer nok, når det skal, fortæller Jonna Pedersen, da BILLED-BLADET møder hende til Reality Awards 2022.

https://imgix.billedbladet.dk/reality_awards_2022_roed_loeber_055_18mar22_iartiklen.jpg
Jonna Pedersen på den røde løber til Reality Awards 2022.
Foto: Søren Jul Lamberth

Gode reaktioner

I programmet endte det skævt mellem Jonna og Carsten, heldigvis har det ikke påvirket den feedback, Jonna har fået på programmerne, efter de blev sendt.

- Jeg synes, der har været nogle søde reaktioner efter programmerne. Der har været mange henne og sige noget pænt til mig og støttet mig i mit valg. De kunne godt forstå, jeg traf den beslutning, som jeg gjorde. Så jeg synes, det har været superfint, fortæller hun.

Flere dyr

I stedet har hun fået en anden ny beboer hjemme hos sig.

Hun har nemlig fået en kat, der heldigvis kommer godt ud af det med hendes hun Gabbie.

- Nu har jeg udvidet dyreparken med en kat. Jeg har fået en kat, Mogens. Gabbie og ham kommer storartet ud af det med hinanden. De elsker hinanden på deres måde, fortæller Jonna Pedersen.

Desuden kan seerne få et indblik i, hvordan det går Jonna og de øvrige ”Gift ved første blik”-deltagere, når der kommer et opfølgningsprogram på DR op til den nye sæson.

Læs mere om: